Spædbørn

Kiropraktisk behandling

Spædbørn

Mange spædbørn har gavn af kiropraktisk behandling. På klinikken ser vi ofte spædbørn med nedsat funktion og irritationstilstande i led, muskler og nerver i nakke, ryg og bækken.

Her kan du læse mere om symptomer og behandling af spædbørn samt finde information om vores babymotorikhold.

Et spædbarn kan ikke fortælle om det gør ondt eller, hvor det gør ondt.  Derfor kan det være svært at vurdere, hvornår barnet har behov for behandling.

Nedenfor ses en liste over symptomer, der kan indikere, at barnet har smerter eller nedsat funktion i ryg eller nakke.

  •     Utrøstelige skrigeture/koliksymptomer
  •     Urolig og afbrudt søvn
  •     Motorisk urolig og ofte utilfreds
  •     Skæv stilling af hovedet/drejer altid hovedet til samme side
  •     Skævt eller fladt baghoved/asymmetrisk hovedfacon
  •     Vil ikke ligge på maven og har svært ved at løfte hoved efter 2-3 måneders alderen
  •     Ligger med hovedet meget bagover
  •     Suttebesvær
  •     Træg mave
  •     Tilbagevendende mellemørebetændelser
  •     Nedsat lyst til at lege og trille
  •     Forsinket motorisk udvikling

Undersøgelse:

Første konsultation starter med en samtale om henvendelsesårsag, barnets symptomer, fødsel, trivsel og udvikling siden fødslen. Selve undersøgelsen af spædbarnet består overordnet af inspektion af kranie, ansigt, mund, hud samt af barnets bevægemønster, motoriske udvikling, test af forskellige typer af reflekser, undersøgelse af barnet muskler, rygsøjle, skuldre og hofteled.

Der er en god ide at forsøge at planlægge første konsultation således, at barnet er veludhvilet og mæt. Medbring også en dyne eller et tæppe, som barnet kender og kan ligge på.

Behandling:

Den kiropraktiske behandling af spædbørn er skånsom og uden bivirkninger og adskiller sig fra de teknikker, der bruges på voksne patienter.  Formålet er at løsne muskler og led for at fremme barnets naturlige bevægemønster. Den vil typisk bestå af lette tryk og bevægelser på led i nakke, ryg og bækken, samt blid massage af spændte muskler.

De små reagere som regel godt og hurtigt på kiropraktisk behandling. Der skal almindeligvis foretages mellem 1 til 5 behandlinger for at opnå normal funktion af ryggens led.

Behandlingen suppleres næsten altid af øvelser som forældrene bliver bedt om at lave sammen med barnet. Det drejer sig om lette øvelser, som afhænger af hvilke symptomer barnet præsenterer sig med, barnets alder og barnets motoriske niveau.

Undersøgelse og behandling udføres med nærvær og tålmodighed og sker gennem leg med barnet på barnets præmisser.

Er du i tvivl om, dit barn har behov for kiropraktisk undersøgelse eller behandling, er du altid velkommen til at kontakte klinikken på telefon 22585653 eller på mail@kiropraktor5853.dk

Gode råd

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal babyer lægges til at sove på ryggen, da det mindsker risikoen for vuggedød.

  • Læg barnet mest muligt på siderne og på maven, når det er vågent. På den måde mindskes risikoen for fladt baghoved.
  • Vær opmærksom på at barnet kigger skiftevis til den ene og anden side, når det ligger på ryggen. På den måde udvikles barnets nakkemuskler symmetrisk, og man undgår skævt baghoved.
  • Hvis barnet ammes, er det vigtigt at amme lige meget fra hvert bryst. Flaskebørn skal også ligge skiftevis på højre og venstre arm.

Bæreseler, skråstole og autostole bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da muskler og skelet endnu ikke er udviklet til at holde denne position.