Lænd og bækken
Behandling
Lænd og bækken
Lændesmerter
Lændesmerter er hyppige og rammer rigtigt mange mennesker i alle aldre. 80% af den voksne danske befolkning rammes af lændesmerter i livet.
Smerterne defineres ved at ligge i et område mellem nederste ribbenskant og det nederste af ballerne.
Symptomer
Lændesmerter kan opstå pludseligt i forbindelse med et forkert løft eller en forkerte bevægelse.
Smerterne kan også opstå gradvist over tid f.eks. i forbindelse med forkerte arbejdsstillinger, ensartede belastninger eller forkerte siddestillinger.
Udover at smerterne kan være lokaliseret i lænden og området over og under, kan det også stråle ned til bl.a. balden, lysken, ben og fødder.
Smerterne kan mærkes som skarpe jag, dybe, murrende eller mere borende, og kan give følelsen af stivhed og skævhed.
Alarmerende symptomer
Symptomer som du skal være ekstra opmærksom på og søge hjælp;
- Lændesmerterne er meget voldsomme selv ved hvile
- Kraftige lændesmerter samtidig med stærke smerter i benene.
Årsager
- Fastlåsning og stivhed i rygsøjlens led
- Fastlåsning af leddene mellem korsben og de to hofteben (SI-led)
- Overbelastning af bruskskiverne mellem hvirvlerne
- Spændinger, stramhed og nedsat styrke af muskler omkring rygsøjle, bækken og ben
- Slidgigt
- Discus prolaps
- I sjældne tilfælde kan lændesmerter skyldes mere alvorlige årsager som f.eks. sygdom i knogler, led, nervesystem eller indre organer. Er kiropraktoren i tvivl eller har mistanke om dette henvises der til egen læge.
Bækkensmerter
Smerte i bækkenet kan opstå hos alle, og der kan være flere forskellige årsager til dette. Bækkenet består af 3 knogler – to hofteben og et korsben, der tilsammen danner bækkenringen. De 3 knogler er forbundet med 3 led. Et fortil, kaldet symfysen/kønsbenet og bagtil to led kaldet sacroiliacaleddene (SI-led).
Symptomer
Bækkenet kan have nedsat bevægelighed, hvilket kan give smerte lokalt, mest hyppigt bagtil. Det kan også forårsage smerte op i lænden/ryggen og ned i benene.
Hyppigst er der smerter (af stikkende, sviende eller jagende karakter) på tværs over lænden (omkring smilehullerne) og udstrålende smerte ned i balder, baglår og ydersiden af knæet.
Årsager
- Kan opstå efter et fald eller vrid i bækkenet
- Gentagne ensformige bevægelser
- Graviditet/fødsler
- Kontaktsport, såsom fodbold og håndbold
- Stillesiddende arbejde
Gode råd
Hvis du lider er lænde- og/eller bækkensmerter, kan det hjælper dig:
- At bruge en ispose ved akut opståede smerter; lokalt på området 10 min flere gange dagligt. Husk et klæde mellem isposen og huden
- At holde dig aktiv og bevæge dig, så godt du kan. Bevægelse hjælper dig, da det får ryggen/bækkenet til at slappe af og får den tilbage til sit naturlige bevægemønster
- At være bevidst omkring din kropsholdning
- At bevare troen på, at du får det bedre
